DR har i Uge 17 sat fokus på spiseforstyrrelser i elitesporten, men dette er blot ét af symptomerne på mistrivsel hos unge elitesportsudøvere. Det store fokus på resultater kompromitterer trivsel generelt, fordi klubber og trænere ikke har forståelse for det grundlæggende skifte, der sker psykologisk, når vi går fra sport for børn til elitesport.
For børn udspringer motivationen for sport i leg, passion og socialt sammenværd, som alle er følelsesmæssige kvaliteter i menneskets natur. For klub og træner er det naturligt at have fokus på netop disse egenskaber i de helt unge år, og de forsøges ligefrem fremelsket som værdier hos børnene.
Når børnene bliver ældre og langsomt skal træde ind i et mere elitært sportsmiljø, er det primært viljestyrken, som søges fremelsket. ”Viljen til at blive ved, når lysten ikke er til stede” er både
nødvendig men også farlig, hvis den ikke modvejes af andre egenskaber, som sikrer, at vi ikke udgør skader på os selv eller på andre omkring os. Med vilje alene, kan atleten nemlig nemt glemme sin egen og andres trivsel. Dette giver energipsykologien en rettesnor til at arbejde med. Med udgangspunkt i forståelsen af energipsykologien er vi i sportens verden ikke gode nok til at mestre det skifte, der sker for unge, når de bevæger sig fra børnesport, til ungdomssport og videre ind i de elitære seniormiljøer.
Ud fra et mere overordnet, langsigtet sportsligt perspektiv må klubberne og trænerne arbejde mere med balancen mellem trivsel og produktivitet.
I henhold til energipsykologiens 7
grundlæggende psykologiske funktioner er
det således de følende kvaliteter:
(2-Følelse), (4-Fantasi) og (6-passion) som sikrer trivsel på holdet. Det er disse, vi har fokus på for atleterne i ungdomsårene, hvor vi gerne vil styrke dem socialt, sørge for de har det godt sammen, fremme leg og fantasi og sikre, at de er passionerede, glade og brænder for spillet. De handlende kvaliteter
(1-Vilje), (3-Tanke), (5-Logik) og (7-handling) bidrager med stabilitet og produktivitet til atleten.
Det er disse kvaliteter, vi forsøger at fremme i den elitære seniorverden, og som nogle gange
fejlagtigt også forsøges udviklet hos børn. Særligt (1-Viljen) – har en fremherskende plads i
elitesport, hvor mange trænere (særligt i nogle specifikke sportsgrene) har en tendens til kun at forsøge at fremme denne type i sporten.
I jagten på resultater må vi derfor ikke glemme mennesket, som for at kunne præstere over
længere perioder, må trives. Det kræver et mere bredspektret psykologisk fokus i sporten.
Herudover må vi, for at sikre at spillerne ikke kommer til at udvikle lidelser som spiseforstyrrelser og tvangstanker mv., sikre at vi fortsat i ungdomsårene har fokus på de følende kvaliteter. Samtidig må vi blive bedre til at varetage springet fra de følende kvaliteter til de mere handlingsorienterede kvaliteter i ungdomsårende, når spillerne pludselig skal levere resultater hver weekend, kæmpe sig på hold, holde deres fedtprocent, forhandle kontrakter osv.
Trænerne skal desuden blive bedre til at forstå de forskellige kvaliteter som individerne, de
arbejder med, indeholder. Der ses således indikationer på, at det netop er de følelsesorienterede typer som lider i mødet med den elitære sportsverden. Gennem en større psykologisk indsigt vil træneren kunne sikre at de enkelte atleter trives og dermed minimere psykologiske problemer i sporten og samtidig skabe et bedre elitært udviklingsmiljø – hvor konceptet om at ”forskellighed gør stærk” for alvor får lov til at udfolde sig.
Ligeledes er det afgørende at træneren har en forståelse for at barnet i dets opvækst først udvikler en tillært personlighed, som er stærkt præget af dets omgivelser. Barnet er med andre ord påvirket af andres vilje der enten kan støtte eller hæmme dets naturlige og iboende kvaliteter.
Først senere (typisk i teenagerårene) udvikler den unge sin egen vilje og mod til at stå ved sine egne kvaliteter og derigennem udvikle sin autentiske personlighed. Hvis den vilje hvormed trænere og klub præger en atlet dominerer, vil nogle unge bevidst eller ubevidst undertrykke deres autentiske personligheds kvaliteter og have svært ved at topperforme fordi de ikke trækker på deres naturlige anlæg. Dette betyder, at det er vigtigt at trænere og klubber understøtter den unges autentiske udvikling ved at styrke deres egen vilje og lade den unges naturlige kvaliteter udfolde sig gennem denne egenskab.
I Sapience.dk og JivaYou ApS har vi netop forsket i denne indsigt og arbejder dagligt med atleter, trænere og klubber for at fremme forståelsen af ovenstående og dermed sikre optimal trivsel og gode resultater for det enkelte individ og for klubben.
Skrevet af Jesper Bundgaard
Jesper har en baggrund i ledelse, coaching og mentaludvikling og arbejder til dagligt med
både unge og etablerede sportsatleter. Han er certificeret energipsykologi coach og er
indehaver af Sapience.dk samt medejer i JivaYou ApS, der tilbyder online
personlighedsprofiler. Herudover arbejder han på Brøndby Idrætsefterskole med
eliteudvikling.
Comments